Hvad siger vores kunder?

Hos Talentbureau Danmark hjælper vi med mange forskellige opgaver. Herunder findes nogle udtalelser fra vores tilfredse kunder. Det er lige fra screening, reboarding, lederudvikling, salgsudvikling, selvudvikling og indsigt i egne styrker til strategi.

Udtalelser

Tina Lykke Madsen

Digital Marketing Specialist, Ecommerce, Email Marketing, Facebook Ads, Digital Strategi

03. december 2018, Tina var
Kenneths kunde

Udnytter kvalifikationer og talenter bedre

Jeg har via min stilling hos Skjoldby & Co været igennem talentforløbet hos Kenneth og Talentbureau Danmark. Jeg har tidligere været igennem en række lignende forløb, men ingen var så “on-point” som TT38-testen. Det er klart, at det er svært ikke at blive smigret, når man bliver mødt af en konsulent, der siger “dig har jeg glædet mig til at tale med” og viser, at han har skrevet “wow” på flere af testens sider.

Men det er ikke blot smiger, og jeg gik derfra med en fornemmelse af virkelig at være blevet forstået og med en lang række helt konkrete indsigter og anbefalinger af, hvilken retning jeg skal fremadrettet, som ovenikøbet fuldstændig matcher den retning, jeg selv ønsker at gå. Den største bonus er dog nok, at min leder nu har en helt anden og langt bedre indsigt i, hvem jeg er, og hvilke kompetencer jeg besidder, så han har mulighed for at udnytte mine kvalifikationer og talenter endnu bedre. Mine varmeste anbefalinger af Kenneth og Talentbureau Danmark.

Rune Spliid

Head of Operations hos AskCody

29. november 2018, Rune var
Kenneths kunde

Klart markedsførende test

Vi har brugt Kenneth og TT38 testen gentagende gange i forbindelse med rekrutteringer. Selve testen er efter min overbevisning klart markedsførende og kombineret med Kenneths og resten af teamets grundighed skaber den et imponerende billede af de talenter og det menneske, der er i spil til et givent job. Skal du have testet dit nuværende team eller kommende medarbejdere, så tag fat i Kenneth!

Lars Skjoldby

Specialist i online markedsføring og digital PR, CEO Skjoldby & Co og foredragsholder

21. november 2018, Lars var
Kenneths kunde

Test giver bedre bundlinje

Kenneth og hans team har lavet TT38 testen på alle i vores team. Det har været et øjenåbnende forløb for alle parter, hvor vi hver især har fået identificeret personlighed, værdier, menneskelige top-talenter og non-talenter – samt disses paradokser.

Jeg, såvel som medarbejdere, er efter de individuelle gennemgange nu gearet til at spotte de opgavetyper, vi hver især trives bedst med, så vi kan løse dem med mindst mulig energi og få højst muligt output. Jeg føler virkelig, at vi har fået formet brikkerne, og vi nu kan begynde at lægge puslespillet og skabe nogle endnu bedre teams, som forstår og supplerer hinandens talenter. Det vil give os bedre bundlinje. Økonomisk såvel som socialt.

Filip Rokamp

Online Marketing Consultant hos Compell

19. november 2018, Filip var
Kenneths kunde

Super forløb medførte ændringer i hverdagen

Kenneth er en kæmpe inspiration. Vi havde besøg af Kenneth, som præsenterede TT38 for os, og hvordan talenttesten adskiller sig fra de almindelige personlighedstests. Kenneth formåede at præsentere en kompleks test på en overskuelig måde, og gjorde en dyd ud af at få mine top- og bundtalenter i spil i forhold til mine daglig arbejdsopgaver. Det gav mig et nyt syn på, hvordan jeg kan ændre arbejdsprocesser i min hverdag for at gøre hverdagen sjovere.

Der er ingen tvivl om, at Kenneth er ekstremt kompetent og virkelig skarp. Det har været et super forløb med Kenneth og TT38, som allerede efter første møde førte til ændringer i min hverdag. Det er ikke, fordi jeg har lært mig selv meget bedre at kende, men jeg er blevet mere bevidst om, hvorfor jeg reagerer, som jeg gør i nogle situationer, samt hvordan jeg kan ændre min tilgang forskellige opgaver for at blive mere motiveret og bringe mine toptalenter i spil fremfor bundtalenterne. Kenneths sympatiske væsen kombineret med en stærk faglighed gør, at han fortjener mine varmeste anbefalinger.

Nikolaj Hilfling Nielsen

Key Account Manager hos Hans Jensen Lubricators A/S

16. november 2018, Nikolaj var
Kenneths kunde

Flere styrker og mere udvikling i salg og ledelse

Kenneth har hjulpet mig med at få sat fokus på mine styrker og svagheder gennem TT38-testen på en mere direkte måde, end jeg hidtil har oplevet gennem DISC og Insights. Hans analyse af resultaterne, anbefalinger samt evne til at sætte resultaterne ind i en konkret kontekst, gør udbyttet af netop denne test til den bedste og mest detaljerede blandt de, som jeg har prøvet. Udbyttet af testen har medført, at jeg er meget mere afklaret omkring, hvor det største potentiale ligger hos mig selv. Her kan jeg nemt tilrettelægge strategier, som passer til mine styrker.

Jeg giver min anbefaling til Kenneth, fordi han kan understøtte forandringsprocesser og læringsprocesser. Vores diskussioner har især gået på, hvordan styrker kan anvendes og udvikles i salg og ledelse. Jeg giver hermed også Kenneth tilladelse til at bruge min test til interesserede.

Emil Jørgensen

Øg din omsætning og få hænderne fri – Kontakt mig og få en gratis social media potentialevurdering

15. august 2018, Emil var
Kenneths kunde

Indsigt gav besparelser

Kenneth har skabt en enorm værdi for makeitmedia og mig personligt. Vi har gennemgået talenttests og efterfølgende strategisk sparring med Kenneth. Det har bidraget med en opmærksomhed på vores styrker og svagheder, hvilket samtidig har givet en forståelse for, hvordan vi skal arbejde for at skabe de bedste resultater og have den største arbejdsglæde.

Kenneth står også for screening af kandidater i vores ansættelsesproces. Han har indtil videre sparet os for mange penge.

De varmeste anbefalinger herfra!

Marcus Møberg

CEO & Partner hos Asento – SEO, Google Ads, SoMe mm.

8. August 2018, Marcus var
Kenneths kunde

 

Vækst gennem medarbejderudvikling

Vi har i ASENTO arbejdet tæt sammen med Kenneth og har fået lavet talenttests på mange af vores nøglemedarbejdere. Vi kommer helt sikkert til at benytte disse tests på samtlige medarbejdere fremover, da resultaterne allerede er meget positive. Ved at lave små ændringer i vores team, som Kenneth anbefalede ud fra vores tests, har vi øget vores salg markant, og alle er blevet gladere for at gå på arbejde.

Varm anbefaling!

Bjarke Bekhøj

Trusted Advisor indenfor digital strategi og markedsføring. 

23. August 2018, Bjarke var
Kenneths kunde

 

Rekruttering og teamoptimering

Jeg har brugt TT38 til både til optimering af teams samt rekruttering af nye folk. Jeg kan 100% anbefale både testen og Kenneth´s rådgivning til analyse/sparring.

Når man driver en virksomhed der lever af rådgivning og 100% baserer sig på “mennesker”, så er det dumme penge at spare, det bliver dyrere i det lange løb.

Tommy Schormand Johansen

Statsautoriseret revisor hos Deloitte Aarhus med fokus på uddannelsesinstitutioner, kommuner og offentlige virksomheder

8. Juli 2018, Tommy var
Kenneths kunde

 

Indsigt gav personlig udvikling

Kenneth har hjulpet mig med, at få sat fokus på mine styrker og svagheder igennem TT38-testen. Hans analyse af resultaterne, anbefalinger, samt evne til, at sætte resultaterne ind i en konkret kontekst, gør udbyttet af netop denne test til den bedst og mest detaljeret blandt de, som jeg har prøvet. Udbyttet af testen har medført, at jeg er meget mere afklaret omkring til- og fravalg af opgaver og tilrettelæggelse af arbejdet så det netop passer til mine styrker.

Casper Edens

Iværksætter, Foredragsholder indenfor Iværksætteri & Advisory Board medlem i flere lovende startups.

22. Juni 2018, Casper var
Kenneths kunde

 

Talenttest gav vækst og arbejdsglæde

Vi har brugt Kenneth til at teste os selv og flere af vores ansatte ved hjælp af TT38. Jeg må sige, at jeg er meget imponeret over, hvad testen kunne vise, og ikke mindst hvordan Kenneth kunne hjælpe os med at udnytte vores talenter. Vi oplevede resultater allerede fra første uge, hvor vi implementerede de anbefalinger Kenneth anbefalede ud fra testen!

Vi møder nu meget gladere på arbejde, og har fået endnu mere fart på. Et kæmpe tak herfra!

Daniel Plath

Afdelingsdirektør hos Nykredit

6. Juni 2018, Daniel var
Kenneths kunde

 

Kendskab medførte udvikling

Jeg har haft fornøjelsen af at få udarbejdet en styrketest i samarbejde med Kenneth, som med hans læsning og tolkning af resultatet, har bidraget til at mit udbytte langt oversteg de test, jeg tidligere har prøvet. Særligt hans evne til at sætte styrker ind i en praktisk sammenhæng og samtidig bemærke de ting, jeg skal være opmærksom på, har gjort det til en specielt god oplevelse. Hvis du søger indsigt i dig og dine styrker, så kan en TT38 test med Kenneth virkelig anbefales.

Jakob Nielsen

Head Of Product Development hos JP/Politikens Hus A/S

4. Juni 2018, Jakob var
Kenneths kunde

 

Højere niveau end andre tests

Jeg har fået lavet TT38-testen og efterfølgende fået feedback fra Kenneth. Testen giver et langt dybere og mere nuanceret billede af personen end andre gængse personlighedstests, jeg har prøvet. Og feedbacken fra Kenneth var enormt værdifuld i forhold til at sætte ord på talenter og non-talenter og ikke mindst samspillet mellem dem.

Det er et helt andet og højt niveau i forhold til at forstå, hvilke kompetencer og talenter, man skal bringe i spil for at få det optimale ud af ens arbejdsliv – både for sig selv og i sit samspil med andre.

 

Christian Sommer

Innovation, Entreprenørskab, Digital Innovation, Customer Journeys, Innovative Forretningsmodeller, Design Thinking

1. Juni 2018, Christian var
Kenneths kunde

 

Talenttest og afklaring med aha-oplevelser

Jeg kender Kenneth gennem en række advisory board møder hos Studentervæksthus Aarhus under Aarhus Universitet. Kenneth har en meget høj grad af indlevelsesevne kombineret med forretningsforståelse og reel entreprenant erfaring, som gør ham i stand til at guide og give de studerende det, der skal til for, at de kan skabe vækst. Han er utrolig behagelig at arbejde sammen med og levere input på højt niveau. Dertil har jeg yderligere været igennem TT38, et dansk udviklet ressourceoptimeringsprogram bygget på amerikansk forskning, der fokuserer på dine Top- og non-talenter, hvilket giver et utroligt brugbart overblik og indsigter ind i de styrker og svagheder, du som fagperson måtte have, og hvilke kompetencer du bør dyrke i samarbejde med andre.

Jeg har været igennem en række lignende test, men denne har været den mest fyldestgørende og aha-givende oplevelse, i kombination med Kenneths stærke evne til at se hvordan dine talenter (og non-talenter) bedst kan foldes ud og styrkes. Kan varmt anbefale Kenneth.

Bjørn Vestergaard Barfoed

Hjælper virksomheder med at forløse deres kommercielle potentiale gennem udvikling af nye digitale forretninger.

20. maj 2018, Bjørn var
Kenneths kunde

 

Uvurderligt værktøj for virksomheder

Kenneth hjalp mig med feedback på deres talenttest, som i mine øjne er et uvurderligt værktøj, alle organisationer og enkeltpersoner burde bruge til at forbedre deres jobliv og få en dybere forståelse af sig selv. Jeg har taget en masse key-learnings med fra oplevelsen, som jeg allerede er i gang med at implementere i mit eget liv. Kenneth ramte spot on i meget af feedbacken, og hans gennemgang af den meget omfangsrige test var meget pædagogisk og godt leveret. 

Jeg kan kun på det varmeste anbefale andre at tage talenttesten og ikke mindst bruge Kenneth til det 🙂

Signe Modberg Gaarde

Cand.mag. Stærk i relationer I Skarp skriftlig og mundtlig formidler I Struktureret koordinator

16. maj 2018, Signe var
Kenneths kunde

 

Professionel og indlevende

Kenneth og jeg har netop afsluttet vores møde omkring afrapportering og en god snak om den TT38 personlighedstest, jeg netop har gennemført. Mødet med Kenneth var en gennemført fornøjelse. Han er professionel og samtidig en indlevende person med sand interesse i at give den bedst mulige og brugbare feedback til den, han sidder overfor.

For mig har testen været med til at understrege og oplyse de veje, jeg skal søge i min karriere, med de talenter jeg besidder. Jeg er gået opløftet og mere klarsynet fra mødet, hvor Kenneth understregede absolutte forcer og gode udviklingsområder, som det vil gavne mig at fokusere på i mit arbejdsliv for at opnå størst mulig arbejdsglæde.

Jens Lund

Salgsspecialist

13. maj 2018, Jens var
Kenneths kunde

 

Test viser det store billede

Jeg benyttede Kenneth kompetencer i forbindelse for at skabe større synlighed for mig selv i mit virke som salgschef. Dette i forhold til, hvorledes jeg kan opnå endnu bedre resultater i min karriere. Med TT38 testen og efterfølgende sparring gav Kenneth mig indsigt i områder omkring mig selv, man måske allerede godt vidste, men ikke helt får bragt ordentlig i spil. Det skyldes desværre man aldrig får det store billede. Det store billede hjalp TT38 testen og Kenneth mig med. En test der gav gevaldigt stof til eftertanke.

Er du målrettet, dedikeret og evigt lærende i forhold til, hvordan du kan gøre det bedre: Så skal du ikke snyde dig selv for en snak med Kenneth. Udgifterne forbundet med Kenneths service overstiges kun af værdien, du får ud sessionen. Mine varmeste anbefalinger herfra.

Henrik Thomsen

Partner hos Podi.dk

13. December 2017, Henrik arbejdede sammen med Kenneth, men ikke i samme virksomhed.

 

Foredrag om talentmanagement

I Erhvervsnetværket http://erhvervsnetværknord.dk på Brønderslev Golfklub havde vi fornøjelse af et meget spændende foredrag, som Kenneth stod for. Med udgangspunkt i TT38 testen, blev vi ført gennem talentmanagement og de fordele samt udbytte en virksomhed opnår ved at benytte sig af talentmanagement.

Kenneth er særdeles professionel og inspirerende og fangede medlemmernes fulde opmærksomhed.

På vegne af Nordjysk Erhvervsnetværk
Henrik Thomsen 23643939

Kaare Thomsen

Specialist i forhandlingsteknik og overbevisende kommunikation.

19. September 2017, Kaare arbejdede sammen med Kenneth i den samme gruppe.

 

Udvikling

Kenneth er medlem af Gottlebens advisory board. Han har og har haft stor værdi for udviklingen af vores virksomhed. Han tænker frit, hurtigt og originalt, og han formår samtidig at holde sig nede på jorden, når planerne skal eksekveres. Jeg er taknemmelig for, at vi får lov til at trække på hans talent og samtidig nyde godt af den behagelige stemning, der altid omgiver hans person. Kaare Thomsen, direktør i Gottleben Institute.

Lars Peter Ilsøe

Technical Director, co-owner, co-founder at dukaPC ApS

2. maj 2017, Lars var
Kenneths kunde

 

Innovation og udvikling

Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Kenneth i DukaPC, hvor Kenneth var hyret ind til et innovationsprojekt.

Kenneth er ikke bange af sig og tør udfordre eksisterende forretningsmodeller, bestyrelse og ledelse – og stå fast! Men omvendt anerkender Kenneth også modargumenter. Det resulterer i sparring på et højt niveau.

Kenneth har et stærkt teoretisk fundament og kender sin Osterwalders (og mange, mange andre modeller). Dertil krydret med en masse praktisk erfaring, fra egne virksomheder, og slag over snuden, som der skal til for at være en helstøbt konsulent.

Jeg står, med glæde, til rådighed for personlig uddybning.